Klint Homes
Hvor er vi, og hvordan endte du her?
Vi er i et stort, hvidt hus udenfor Lerum. Det er en by, som vi tidligere slet ikke havde forbindelse til, men huset og alt, hvad der følger med, føltes som vores. Man kan sige, at naturen og mavefornemmelsen førte os derhen.
Beskriv dig selv med én sætning!
En rastløs person med masser af energi, som slapper af ved at skabe noget og er nysgerrig på alt det smukke, som får livet til at føles ekstraordinært.
Hvad elsker du mest ved dit hjem?
At det er 100% os. Hvert et køb, beslutning og detalje er for vores familie. Det føles så utrolig personligt og gør, at vi elsker at bruge tid derhjemme.
Og vores hjem er også sjovt! Som et Kinderæg fyldt med genbrugs-overraskelser og uventede detaljer.
Hvad var din tankegang, da du valgte farver til dit hjem?
Først tænkte jeg: OH MY GOD, JEG FÅR LOV TIL AT MALE ET HELT HUS MED FARVER, som en drøm der går i opfyldelse, lad os komme i gang! Så tænkte jeg igen (i lidt længere tid) og kom frem til, at det måske er en god idé at sætte nogle rammer. Især eftersom jeg er en farveromantikker, som nemt bliver inspireret med et dominant more is more gen.
Jeg lavede moodboards og mockups og endte med en rolig, neutral base til underetagen. Så tilføjede jeg livlige detaljer: to himmelblå buer og en okseblodsrød trappe for at skabe en stærkere identitet og den følelse, jeg gik efter. Oven på gik jeg helt generelt bare efter alle de farver, jeg elsker. Men jeg har flettet en rød tråd ind gennem hele huset: forskellige nuancer af blå. På den måde er farvehelheden bundet sammen af blå toner.
Hvilke farver valgte du, og hvad fik dig til at falde for dem?
Til underetagen, hvor vi har vores primære stue, spisestue og køkken, valgte jeg 108 – Lungo. Jeg elsker virkelig, at I har skabt en beige med så meget personlighed! Varm, en smule mørkere og perfekt som base. Jeg kan godt lide at bruge farver til detaljer for at gøre det mere personligt og skræddersyet, og det er derfor, vi malede vores buer med den himmelblå 60 – Fiji og trappen med 67 – Rioja.
Ovenpå har vi malet stuen med 91 – Retro, en nuance jeg bare skulle have i mit liv. Perfektion. Til soveværelset valgte jeg dreamy 100 – Joy, og det var virkelig et hit! Det er som om, vi bare vågner op endnu gladere nu.
Hvad blev du mest stolt af?
Du kan ikke tvinge mig til at vælge mellem mine børn.
Beskriv din indretningsstil med tre ord.
Eklektisk. Farverig. Moderne.
Har du nogle tips til dem, som gerne vil male om?
Start med din mavefornemmelse og undgå at være for meget i hovedet. Intuition over rationalitet. Et hjem er en forlængelse af dig og din identitet, så vælg farver, som du elsker, og mal for din egen skyld. At dekorere eller indrette for at imponere andre føles træls og lidt skørt.
Og til sidst, hvis du kun skulle vælge én yndlingsfarve fra Klints farvepalette, hvilken skulle det så være?
Så må det være 100 – Joy! Jeg får gåsehud bare ved at tænke på, hvor perfekt balanceret, den farve er. Harmonien mellem blå og lilla gør den så magisk og unik.
#klinthomes
Få 10% rabat på dit første køb
© Klint 2024, Alle rettigheder reserveret